Kamp-referater - Herre-holdet


Denne side indeholder referater fra herre-holdenes kampe. Holdets trænere og holdledere bestræber sig på at skrive et kort resultat efter hver kamp og de vil derefter kunne findes herinde.

Men er man spiller og gerne vil skrive et referat, er man mere end velkommen til dette.
Så brug siden her - send jeres referater til Webmaster Flindt så smider han dem op.

Referater

23-03-2009

Skovbakken på besøg på Bakkeskolen
Holdet var samlet på Bakkeskolen og klar til give Skovbakken kamp til stregen. Efter en god opvarming blev taktikken lagt. Det var vigtigt for os at få stoppet deres inside-spil, som vi havde en del problemer med sidst vi spillede mod Skovbakken.

1. periode
Skovbakken kom bedst fra start, men vi hang på så godt vi kunne, der blev kæmpet meget under kurven og Simon blev efter min mening snydt for mange fejl. Kom igen Simon, godt kæmpet.
Perioden slutter 11 - 18 til Skovbakken.

2. Periode
Vi kommer godt fra start og alle kæmper det bedste de har lært. Vi har stadig problemer med deres inside-spil men får gradvist bedre fat i deres centere. Angrebsspillet kører meget bedre og også 2 3´ere finder vej på tavlen. Perioden slutter 35 - 38 til Skovbakken.

3. Periode
Vi kommer rigtig dårligt fra start og laver mange tåbelige fejl. Men heldigvis giver vi ikke op. Simon trækker to angrebsfejl i træk, AC sætter 12 ud af de 16 point der scores af os i denne periode, sådan. Anders sætter et rigtig presset skud som desværre kun bliver belønnet med 2 point. Fra bænken af lignede det 3 point. Godt skud.
Perioden slutter 51 - 61 til Skovbakken.

4. Periode
De første 4 min. er det Skovbakken der styrer spillets gang, men takket være 3´ere fra Søren og Lennert kom vi i gang. Vores forsvar gør det så godt at Skovbakken ikke scorer i 3 min. Men det gør vi, og 1½ min før tid er stillingen 80-80. De næste 3 angreb bliver vi fejlet og skal skyde straffekast. 5 ud af 6 mulige og stillingen er nu 85-80 til FBBK, 9 sekunder før tid. Skovbakken slutter af med at få foræret 3 straffeskud af dommeren da Søren låger deres store center helt rent. Kanon forsvar Søren.
Kampen slutter 85-82 til FBBK.

Godt spillet gutter.

FBBK Boxscore:
Anders Christiansen 28
Lennart Christensen 13
Søren Nielsen 13
Anders Jensen 11
René Jensen 10
Simon Brockhusen 8
Patrick Andreassen 2

29-10-2008

Drømmen der brast!
Historien: Fredericia Basketball klubs senior herrer var nået til 1/8 finalen i Pokalturneringen.
Kulissen: Fredericia Idrætscenter, Hal 3. Hallen var fyldt, tempoet højt, og der var lagt op til basket i en scene som ikke set i lang tid for FBBK, med banner og en hel langside fyldt op med tilskuere, tilskuere som ikke ville kunne gå skuffet hjem, med andre grunde end at, på selve dagen var dagens modstander, Lundergaard, den bedre af de to hold.

Fra kampstart af var begge hold tændte og klar, men det skulle vise sig at det var Fredericia der fik den bedste start på kampen og bringer sig foran 23-10 i de første seks minutter. Lundergaard finder deres rytme og hænger derefter godt i og perioden ender 27-17 til Fredericias fordel.

Begge hold starter meget jævnbyrdigt i den efterfølgende periode, uden egentlig at markere sig over for det andet hold, intensiteten er høj, gejsten ligeså. Begge hold spiller flot og sprudlende og det er en retfærdig stilling ved pausen, 52-43 til Fredericias favør.

Ved 3. periodes start ses det hurtigt at det er et nærmest forvandlet hold Lundergaard kommer med, mere aggressive, mere intense og mere vilje, det er også med til at give dem et 11-2 run mod F redericia, og dermed er kampen helt lige. Det mærkes tydeligt at Fredericia er et 3. divisions hold der møder et 2. divisions hold, tempoet bliver taget op på et niveau der hurtigt får de fleste FBBK spillere til at halse efter vejret og det resulterer også i at stillingen er 64-63 til Lundergaards fordel.

4. periode mærkes det hurtigt at FBBK er løbet tør for energi, og stille men sikkert trækker Lundergaard fra. FBBK prøver at kæmpe sig tilbage, med helbanepres, med hurtige spillere på banen, med store spillere, men lige lidt hjælper det, Lundergaard sidder solidt på kampen og styrer begivenhederne. Lundergaard kan velfortjent trække sig tilbage som sejrsherrer af den pokalkamp som ender 75-88 til Lundergaards fordel.

En stor tak skal lyde fra Fredericia herrerne til de folk, som tog sig tid til at komme ud i hallen, og bakke dem op, det var virkelig med til at påvirke spillerne i en positiv retning.

FBBK Boxscore:
Anders Christiansen 30
Henrik Gundersen 12
Anders Jensen 11
Søren Nielsen 6
Kurt Holst 4
Simon Brockhusen 4
René Jensen 3
Patrick Andreassen 3
Martin Madsen 2

25-10-2008

Ærgerligt nederlag til Vejle!
Fredericia var sat meget op til lokalkampen mod Vejle og kommer også rigtig godt fra start ved at vinde 1. periode 19-11. Fredericia dækker rigtig godt forsvar og får flere steals, som resulterer i fastbrakdunks og nemme point.

I 2. periode er spillet dog vendt 180 grader, hvor Vejle nu kommer nemt til scoringer og Fredericia har svært ved at komme til afslutninger og scorer kun sølle 9 point i 2. periode.

Meget bedre bliver det heller ikke i 3. periode og ved indgangen til 4. periode er Fredericia bagud med 8 point. Holdet er dog optimistisk og kampen er stadig helt åben.

Vejle lægger ud med 2 hurtige scoringer i 4. periode og Fredericia er nu nede med 12 point 51-39 og det begynder at se svært ud for Fredericia. Dette forspring på 10-12 point holder Vejle i længere tid, men Fredericia bliver ved med at kæmpe og holder gejsten. Da der mangler 2 minutter af 4. periode ved stillingen 61-49 får Fredericia pludselig det run, som måske kan vende kampen. Anders Jensen sætter en tre’er og bliver tilkendt bonusstraffe, som han dog misser.

I næste angreb sender Anders endnu en tre’er af sted og trækker endnu en fejl, hvilket udløser 3 straffekast. Vejle formår ikke at score og efter et par hurtige scoringer af A.C og Kurt Holst er stillingen nu 61-58 til Vejle.

Med 12,8 sek. tilbage på skuduret bliver A.C skubbet ud over baglinjen efter en forsvars-rebound og da Vejle har holdfejl, får Fredericia 2 straffe. A.C sætter dem begge. Men da Vejle spiller bolden ind på banen får de rutineret afleveret den rundt uden Fredericia kan komme til at fejle og kampen ender 61-60 til Vejle.

En rigtig god kamp mod et meget stærkt Vejle-mandskab. Meget ærgerligt nederlag, som kunne have gået begge veje. Holdet bliver bedre og bedre og der er en klar fremgang at spore i forhold til holdets forrige kamp mod Århus BF.

Næste kamp bliver på onsdag i pokalens 1/8-finale i hal 3, hvor FBBK stadig er ubesejrede.

Periodecifre:
1. periode 11-19
2. periode 19-9
3. periode 17-11
4. periode 14-21

FBBK Boxscore:
Anders Christiansen 24
Søren Nielsen 14
Anders Jensen 8
Kurt Holst 6
Henrik Gundersen 4
Simon Brockhusen 2
Patrick Andreassen 0
René Jensen 0
Jesper Lundsgaard 0



DBBF

NBA

FIBA

Live Basketball Resultat